Hos Erhvervsakademi Dania evaluerer vi konstruktivt for at kunne udvikle os og matche fremtidens behov.
Herunder kan du læse, hvordan vi målrettet arbejder mod kontinuerligt at udvikle os og vores uddannelser.
Erhvervsakademi Dania er omfattet af det danske akkrediteringssystem, som omfatter universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier samt de kunstneriske – og de maritime uddannelsesinstitutioner.
Akkrediteringssystemet blev etableret i 2007, med det formål at styrke uddannelsesinstitutionernes arbejde med at udvikle uddannelser med stadigt højere faglig kvalitet og relevans.
I 2013 kom akkrediteringsloven, og i stedet for løbende at akkreditere hver enkelt uddannelse blev det muligt at akkreditere hele uddannelsesinstitutioner.
Dania har en positiv institutionsakkreditering. Det betyder, at Dania er godkendt til selv at varetage kvalitetssikringen af den samlede uddannelsesportefølje.
Har man ikke en institutionsakkreditering, vil Danmarks Akkrediteringsinstitution løbende akkreditere institutionens uddannelser samt akkreditere nye uddannelser og udbud.
På Dania arbejder vi efter PDCA-modellen, der understøtter systematiske og kontinuerligere forbedringer. God kvalitet kan måles, og derfor laver vi systematiske evalueringer, hvor vi bl.a. inddrager de studerende, virksomheder, undervisere og eksterne eksperter i udviklingen af Danias uddannelser.
De studerende på Erhvervsakademi Dania er med til at evaluere undervisningen, og vi tager en samtale med de studerende for at afklare forventninger og inddrage de studerende i kvalitetsudviklingen.
Hjalp denne side dig?