Skal du have en praktikant til din virksomhed med den nyeste viden og kompetencer.
Kom og få en uforpligtende snak med vores studerende til vores karrieredage – og mød jeres nye praktikant.
Næste arrangement
Torsdag den 13. marts 2025
Her kan I kan møde studerende fra følgende 2 uddannelser:
-Finansøkonom
-Finansbachelor
Finansøkonomer skal i praktik i 3 måneder med SU med start fra enten januar eller august.
Finansbachelorer skal i praktik i 5 måneder med SU med start fra august.
Om karrieredag
Formålet med karrieredagen er at give de studerende et indblik i de mange fremtidige karrieremuligheder i de forskellige brancher og samtidig give virksomhederne en mulighed for at møde en kommende praktikant og forhåbentlig en fremtidig medarbejder.
Karrieredagen starter med foredrag fra forskellige virksomheder, som fortæller om deres virksomhed og branche, arbejdsopgaver, fremtidsmuligheder samt erfaringer med praktikanter. Efterfølgende er der mulighed for at komme i dialog med de studerende ved messestande, hvor de studerende går rundt og har spørgsmål til jeres virksomhed og branche.
Hvad kræver det at deltage i arrangementet?
Tilmeld dig den aktuelle karrieredag nedenfor og skrive hvor mange I kommer og om I deltager i frokost.
Det er gratis at deltage.
Husk at medbringe en roll up, markedsføringsmateriale, brochurer m.m. – vi stiller en messestand klar til jeres virksomhed med navn på.
Hvis du har spørgsmål til arrangementet
Kontakt vores virksomhedskonsulent Lone Østergaard Madsen på enten mail loma@eadania.dk eller telefonnummer 2037 2093
Tilmeld dig og din virksomhed til karrieredagen, hvor du kan møde vores finansøkonomer og finansbachelorer via tilmeldingsknappen her under.
Herunder kan du læse mere om de to forskellige typer praktik, der er på uddannelserne.
Studerende på handelsøkonom uddannelsen skal i praktik i otte måneder i slutningen af deres uddannelse. Der er opstart af praktik i enten januar eller august.
En handelsøkonom uddannes til at kunne varetage arbejdet med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver, der vedrører en virksomheds indkøb, salg, markedsføring og logistik.
På grund af praktikkens længde har en handelsøkonom en unik mulighed for at være med i et længere forløb eller projekt i virksomheden og kan derfor i særlig grad være med til at skabe vækst i din virksomhed.
Erfaringsmæssigt ved vi, at virksomheder, der tager en handelsøkonom, oplever samarbejdet positivt og de fleste bliver efterfølgende ansat i praktikvirksomheden.
En handelsøkonom modtager individuelt aftalt løn af virksomheden i praktikperioden.
Studerende på finansøkonom uddannelsen skal i 3 måneders praktik på deres 4. semester, og praktikken starter i januar for vores sommerhold og i august for vores vinterhold.
Eksempler på opgaver i praktikforløbet kan f.eks. være:
Praktikkens længde lægger op til korte og intensive forløb i praktikperioden, hvor den studerende lynhurtigt får testet sin teoretiske viden af i praksis til gavn for både den studerende og virksomheden.
Det er gratis at have en finansøkonom i praktik, og de studerende modtager SU i praktikperioden.
Uddannelsen til Finansbachelor er en 3½-årig uddannelse målrettet den studerende, som ønsker at arbejde med komplekse problemstillinger i finanssektoren. Uddannelsen kombinerer teori med 5 måneders praktik i en finansiel virksomhed.
Praktikforløbet giver den studerende mulighed for at forbinde din teoretiske viden med praktiske opgaver, som de vil møde som færdiguddannet.
Den studerende kan varetage tilrettelæggelse, udførelse og udvikling af funktioner i relation til den private virksomheds forretningsområde, herunder at kunne udføre sagsbehandling, kompleks rådgivning og kommunikation i forhold til kunder, samarbejdspartnere og brugere. Gennem uddannelsen kvalificeres den uddannede til at varetage opgaver særligt inden for: Ejendomshandel, ejendomsadministration, forsikring og pension, finansielle forretninger samt økonomi, således at den uddannede selvstændigt kan indgå i faglige og tværprofessionelle samarbejdsrelationer.
Hvis du er i tvivl om hvorvidt det at have en praktikant kan være noget for dig og din virksomhed, kan du med fordel læse mere om det her.
Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte vores virksomhedskonsulent - også hvis du har spørgsmål i forhold til karrieredagen.
Hjalp denne side dig?