Del siden
 
       

”Jeg tager bare studiet med mig under armen”

Oplevelsen af at arrangere events på et kæmpe hotel i Dubai har fået Tina Tougaard til at søge ind på onlinestudiet til serviceøkonom, som hun starter på i sit hjem i Dubai
Artiklen fortsætter under billedet
2020-07-06
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/jeg-tager-bare-studiet-med-mig-under-armen/

Født i Skive, uddannet frisør i Randers, bosat i Dubai som personlig træner. Umiddelbart harmonerer 29-årige Tina Tougaards liv ikke med en videregående uddannelse på Erhvervsakademi Dania i Randers. Men en ny digital, videregående uddannelse til serviceøkonom gør matchet muligt.

”Planen var faktisk at komme hjem fra Dubai efter et par år og læse til politibetjent. Men jeg kom ind på et enormt hotel og arbejde et år, hvor jeg hjalp en del til i eventafdelingen, når der ikke var personlig træning. Det var mega fedt at få enderne til at mødes,” fortæller Tina Tougaard, der var med til at arrangere alt fra bryllupper og børnefødselsdage til fastelavnsfester, julefester og teambuilding.

Artiklen fortsætter under billedet Tina Tougaard arbejder som personlig træner i Dubai og vil efter sommerferien kombinere det med studiet til serviceøkonom.
 
Tina Tougaard arbejder som personlig træner i Dubai og vil efter sommerferien kombinere det med studiet til serviceøkonom.

”Jeg troede, at jeg var nødt til at tage hjem og starte på en frisk for at få en videregående uddannelse, men det behøver jeg ikke. Jeg fandt den online serviceøkonom-uddannelse på to år, og det er så fedt!,” siger Tina Tougaard og fortsætter:

”Der er et hav af onlineuddannelser i udlandet, men Danmark er kendt for en høj uddannelseskvalitet, og jeg ved, at jeg vil hjem til Danmark igen. Så kan jeg have en anerkendt uddannelse med mig hjem i rygsækken, og det gav derfor rigtig god mening at vælge den,” smiler hun.

Læs også: Online finans-uddannelse stormer frem

Studieleder jubler
Da der 5.juli var ansøgningsfrist for alle videregående uddannelser, viste det sig, at interessen for den nye online søster til den fysiske serviceøkonom-uddannelse, er stor. 

Artiklen fortsætter under billedet "Det er fedt, at jeg kan blive i Dubai og studere på en dansk uddannelse," siger Tina Tougaard.
 
"Det er fedt, at jeg kan blive i Dubai og studere på en dansk uddannelse," siger Tina Tougaard.

Faktisk har 20 personer valgt studiet som førsteprioritet, mens 60 ansøgere i alt har haft det nye studie som 2., 3. eller 4. prioritet.

Det glæder uddannelseschef Paul Aspinall, at så mange har valgt at prøve kræfter med det online studieliv.

”Jeg er virkelig glad for, at så mange kan se et potentiale i at uddanne sig online. Oplevelsesbranchen har brug for at genetablere sig på bæredygtigvis, og den udvikling kan serviceøkonomer bidrage med,” siger Paul Aspinall fra Erhvervsakademi Dania i Randers.

Online er anderledes
At læse online kræver dog noget andet end at tage en fysisk uddannelse, og det er Tina Tougaard helt klar over. Hun er i gang med at læse matematik op online, som hun har brug for til at blive optaget på uddannelsen udover sin frisør-uddannelse.

”Det er faktisk en meget god træning at læse et fag op online inden studiestart. Det kommer til at gøre det nemmere for mig at komme i gang med studiet. Det har været udfordrende, for online er bare ikke det samme som fysisk. Men jeg er stædig nok til at finde en løsning,” fortæller Tina Tougaard.

Fleksibel fremtid
Med sin alder på 29 år bliver hun en af de ældre på holdet. Det er hun dog sikker på bliver en fordel i den anden ende, når hun er færdiguddannet serviceøkonom.

Artiklen fortsætter under billedet Tina Tougaard får sammen med de andre ansøgere besked om optagelse den 28.juli kl. 00.01.
 
Tina Tougaard får sammen med de andre ansøgere besked om optagelse den 28.juli kl. 00.01.

”Det har været angstprovokerende for mig at starte, men jeg er optimist og håber på, at det er meget nemmere for mig på den anden side af studiet at få job, fordi jeg har en masse erfaring med mig og godt kan være ansvarlig for noget,” forklarer Tina Tougaard.

Lige nu ser det ud til, at Dubai undervejs i uddannelsen skal byttes ud med Sverige.
”Jeg har fået en kæreste fra Syrien, så vi regner med at flytte til Europa på et tidspunkt og har kig på Sverige. Men jeg tager bare studiet med under armen. Det er jo så nemt og fleksibelt,” slutter hun.

Der har i år været 2.864 ansøgninger til Erhvervsakademi Dania i alt, hvilket er en stigning på 12 % i forhold til sidste år og rekord for erhvervsakademiet.

Hjalp denne side dig?