Del siden
 
       

Online finans-uddannelse stormer frem

Zac Tobi Frost er en af mange sportsudøvere, som vil studere til finansøkonom digitalt efter sommerferien. Studiet har i år oplevet ekstraordinær stor søgning på 88 procent.
Artiklen fortsætter under billedet
2020-07-06
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/online-finansuddannelse-stormer-frem/

England, Frankrig, Italien, Litauen - og Spanien som næste stop. Som professionel sportsudøver tager 29-årige Zac Tobi Frost derhen, hvor arbejdet er indenfor ishockey, inlinehockey og amerikansk fodbold.

Det virker uforeneligt med en videregående uddannelse, men gennem de seneste år er der kommet flere onlinetilbud, heriblandt det 2-årige studie til finansøkonom via Erhvervsakademi Dania i Hobro og Silkeborg.

Online hitter

  • Finansøkonom som online studie har fået 88 % flere ansøgninger end sidste år.
  • I alt er der kommet 197 ansøgninger på førsteprioritet. I 2017 var tallet 45. 
  • Serviceøkonom har fået en ny online søster.
  • Den har fået 20 ansøgninger som førsteprioritet.
  • Samlet har Dania fået 8 % flere ansøgninger på første prioritet i år i forhold til sidste år og 12 % flere i alt.

”Det giver mig frihed til at studere intensivt, når det passer med mine gøremål, mit arbejde og min familie,” forklarer Zac Tobi Frost på en forbindelse fra Litauen, hvor han lige nu er med sin familie.

Læs også: ”Jeg tager bare studiet med mig under armen”

Ekstra studiepladser hjælper
I dag er der ansøgningsfrist kl. 12 på den og alle andre videregående uddannelser i Danmark. I år har 197 personer valgt at søge finansøkonom online som førsteprioritet mod 105 sidste år, altså en stigning på 88 procent.

Artiklen fortsætter under billedet Zac Frost er en af de mange ansøgere, der håber på at komme ind på den online uddannelse til finansøkonom. Studiet har fået tildelt flere pladser takket være regeringens aftale før sommerferien
 
Zac Frost er en af de mange ansøgere, der håber på at komme ind på den online uddannelse til finansøkonom. Studiet har fået tildelt flere pladser takket være regeringens aftale før sommerferien

Heldigvis er det også muligt at optage en del af de ekstraordinært mange ansøgere på grund af en bred aftale i Folketinget om at oprette 5000 flere studiepladser. Af dem har erhvervsakademiet fået 90.

”Det er dejligt, at vi forhåbentlig bedre kan imødekomme de unges ønske om at studere ved os via de ekstra pladser,” siger en glad rektor for Erhvervsakademi Dania, Anders Gaae Rasmussen.

Derudover har de fysiske finansøkonomuddannelser i Hobro og Silkeborg haft en samlet fremgang på 438 ansøgninger mod 361 ansøgninger sidste år.

Onlineudbuddet er lille
De seneste år har Zac Frost læst HF enkeltfag online og forklarer, at det kræver større selvdisciplin at læse online end fysisk.

”Jeg har også taget få fag fysisk på HF, og der får man en masse information foræret bare ved at møde op. Det gør man ikke på online. Der bliver man nødt til at give den en skalle,” siger Zac Tobi Frost, der oprindeligt kommer fra Rødovre.

Med hans arbejde er det derfor vigtigt, at han kun skal møde op fysisk på finansøkonom-studiet i Danmark to gange om året.
”Jeg har de seneste år holdt øje med udbuddet af online uddannelser uden fysisk fremmøde, for det er bare ikke muligt for mig at komme ind hver måned. Samtidig er udvalget smalt, og det skulle også være det rigtige til mig,” forklarer han.

Salg, ejendomsmægler og management
Nu håber han at komme ind på den videregående uddannelse.

Artiklen fortsætter under billedet Zac Frost spiller professionel amerikansk fodbold, og derfor er et normalt 8-16-studie ikke muligt. Her ses han i nr. 33
 
Zac Frost spiller professionel amerikansk fodbold, og derfor er et normalt 8-16-studie ikke muligt. Her ses han i nr. 33

”Jeg vil gerne arbejde med sportsmanagement eller som ejendomsmægler, men det skal uddannelsen hjælpe mig med at finde ud af. Jeg er glad for processen i salg og har kontakter til ejendomsmæglere i Frankrig, som jeg måske kan tage i praktik ved, men det kan ændre sig,” smiler Zac Frost.

Han får sammen med alle andre ansøgere til de videregående uddannelser på Erhvervsakademi Dania svar den 28. juli kl. 00.01 via e-boks.

I alt fik det jyske erhvervsakademi 2.864 ansøgninger, hvilket er rekord i forhold til tidligere år.

Hjalp denne side dig?