Andre går ind i den nybyggede undersøgelsesstue på Hernings nye supersygehus og bliver opslugt af udsigten og indretningen. 38-årige Lars Krab når knap ind i rummet, før han er i gang med at røre ved projektøren til lyset.
”Det er smart, at håndtaget kan tages af og vaskes. Men knappen til at tænde og slukke sidder ikke der. Det er da dumt,” konstaterer han kort, før turen gennem de endeløse gange af materialer, håndværkere og kabler fortsættes.
Det er lige præcis den type opfølgninger på byggeprojektet, han dagligt arbejder med på sygehuset for Rambøll som el-ingeniør.
Første spadestik til sygehusets 145.000 m2 blev taget i 2012, og siden har projektet ændret form, fordi byggeperioden har været så lang.
Store byggerier er spændende, for det er meget mere komplekst. Du er nødt til at tænke over alting fra A til Z, for gør du ikke det, mangler du lige pludselig plads til en stikkontakt for ventilationsrørene i væggen
Lars Krab, el-ingeniør ved Rambøll og uddannet el-installatør
”Den teknologiske udvikling går stærkt, så måske bruger den forbedrede scanner, der skal ind på sygehuset i dag mere strøm end den, der oprindeligt var planlagt til rummet. Så skal vi have ændret rummet, så det hele passer sammen,” forklarer Lars Krab, der blev uddannet el-installatør fra Erhvervsakademi Dania, samme år som byggeriet gik i gang.
Ordblindhed ingen hindring
Dengang valgte han at læse videre, fordi han manglede udfordringer i jobbet som elektriker. Selvom han godt vidste, han havde udfordringer med at skrive og læse, og pengene blev små på SU, var det bare det rigtige.
”På studiet fandt jeg ud af, at jeg er ordblind. Jeg troede bare, jeg var dum, siden jeg ikke kunne finde ud af det, men pludselig kunne jeg få nogle fede hjælpemidler, der gjorde det nemmere,” smiler Lars Krab.
Han var altid den første, der kom om morgenen på skolen og den sidste, der tog hjem. Og åbnede computeren igen, når han kom hjem. Det havde han det bedst med.
”Jeg brugte meget tid på studiet og arbejdede langt mere end fuldtid på blandt andet at lave et super Excel-ark, som kan regne de vildeste ting ud. Og så var sammenholdet bare så godt på holdet, at flere stadig ses i dag,” fortæller Lars Krab og fortsætter:
”Jeg har aldrig fortrudt, at jeg valgte at læse videre, for det gav mig mulighed for at styre projektet og ikke bare løse opgaven med at fræse og sætte kontakter op.”
Afvekslende hverdag
Siden august har Lars Krab været koblet på sygehus-projektet som rådgiver, fordi han tidligere har arbejdet på byggeriet af supersygehuset i Aarhus. Dengang var det for at aflaste en kollega, men det blev hurtigt ham, der hver dag holdt møder med entreprenører. Det var ikke rigtig ham.
De fleste møder er han i dag forskånet for i Gødstrup, hvor han i stedet tager sig af HN, PN, TF, MGL og tilsyn.
På den måde får han mulighed for en afvekslende hverdag og skal ikke arbejde kl. 7-16 i det vekslende danske vejr dag efter dag, som han skulle som elektriker.
”Store byggerier er spændende, for det er meget mere komplekst. Du er nødt til at tænke over alting fra A til Z, for gør du ikke det, mangler du lige pludselig plads til en stikkontakt for ventilationsrørene i væggen,” siger han og peger op over gangen.
”Se fx her. Der er godt fyldt med fiberinstallationer, adskillige elkabler til udstyret, ventilationsrør, vand, varme og meget mere. Du kan altså ikke bare sætte en lampe op herover og koble den til,” smiler han, mens han viser rundt.
Det er tydeligt, han elsker sit job.
”Jeg kan ikke forstå, der ikke er flere, som læser til el-installatør i dag. Alle, der har den mindste lyst, burde prøve det. Jeg er ordblind og har svært ved at sidde stille, men jeg kunne godt. Så kan du også,” slutter han.
Læs også: Studerende arbejder med Salling Groups forsynings-sikkerhed
Overvejer du at læse til el-installatør, er her Lars’ 3 gode råd til dig
- Gør det
- Gør det
- Gør det*
*udlev din drøm, og er det ikke dig, så spring fra studiet igen. Jeg tror bare ikke, du gør det igen pga. den fælles interesse, alle har på studiet.