Del siden
 
       

Finansøkonom bekæmper hvidvask i Danmarks yngste bank

Som nyuddannet finansøkonom og i en alder af bare 26 år blev Mona-Lisa Schnell i februar en af Danmarks yngste AML-specialister. På drømmejobbet ved banken Lunar Way jagter hun hvidvask-svindlere og kæmper for retfærdighed
Artiklen fortsætter under billedet
2019-10-21
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/finansoekonom-bekaemper-hvidvask/

En uge før sin dimission står mor til tre Mona-Lisa Schnell en aften i sit køkken og gør klar til næste dag. Kalenderen siger januar, og om lidt er hun færdiguddannet finansøkonom.

Telefonen ringer. Det var bank-app'en Lunar Way, som tidligere havde hende til samtale om jobbet som supporter.

Men Mona-Lisa brænder for at finde dem, som snyder systemet. Nu vil de have hende til samtale om ønskejobbet som AML-specialist.

Det øjeblik glemmer jeg aldrig

Mona-Lisa Schnell, uddannet finansøkonom

”Det er jo drømmejobbet, men jeg havde ikke søgt det, for man skal typisk have en kandidatgrad og mange års erfaring. Men jeg fik alligevel jobbet,” smiler Mona-Lisa Schnell, der blev færdigErhvervsakademi Dania i Silkeborg sidst i januar og startede 1. februar ved banken Lunar Way i Aarhus.

Artiklen fortsætter under billedet Direkte fra studiet som finansøkonom fik Mona-Lisa Schnell jobbet som AML-specialist og blev dermed en af Danmarks yngste hvidvaskbekæmpere. Foto: Dania
 
Direkte fra studiet som finansøkonom fik Mona-Lisa Schnell jobbet som AML-specialist og blev dermed en af Danmarks yngste hvidvaskbekæmpere. Foto: Dania

Her blev hun som kun 26-årig en af Danmarks yngste AML-specialist, der i daglig tale leder efter tegn på hvidvask.

”Jeg analyserer konti, ser efter mønstre og leder efter uregelmæssigheder. Hvorfor gør folk, som de gør, og hvordan skjuler de det? Det er vanvittigt spændende. Jeg glemmer ofte at holde frokost, fordi det er så fedt at lave det, jeg gør. Så har man fundet det rigtige at lave,” forklarer Mona-Lisa Schnell, der fandt lidenskaben for AML-arbejdet under sin praktik ved Den Sociale Retshjælp.

Det er til alles gavn, at jeg laver det, jeg gør, for ret skal være ret

Mona-Lisa Schnell, finansøkonom og AML-specialist

Fængselsbesøg ændrede alt
Den indsatte fortæller og illustrer på papiret. Mona-Lisa Schnell lytter, som hun aldrig har lyttet før. Historien handler om, hvordan den dømte begik omfattende hvidvask, og hun får den uden omsvøb. For hun er i praktik, og ingenting bliver optaget.

”Men du sidder inde nu. Det gik jo ikke,” siger hun og nikker ned på papiret med forklaringen på, hvordan pengene cyklede rundt og til sidst forsvandt.

Den indsatte smiler.

”Jeg sidder inde for et par hundrede tusinde og ikke de 13 millioner, som det i virkeligheden var. Så helt dumt var det ikke,” slutter den indsatte.

Og det må Mona-Lisa Schnell modvilligt give ret i.

Artiklen fortsætter under billedet ”Ret skal være ret. På den måde er jeg måske lidt politi-agtig,” smiler Mona-Lisa Schnell, der bekæmper hvidvask. Foto: Dania
 
”Ret skal være ret. På den måde er jeg måske lidt politi-agtig,” smiler Mona-Lisa Schnell, der bekæmper hvidvask. Foto: Dania

”Da han viste mig det, var det overraskende let at snyde. Men det er ikke okay at snyde på den måde,” understreger Mona-Lisa Schnell.

Læs også: Rasmus får direktørjob kun fire år efter endt uddannelse

Samarbejde og politi 

Oplevelsen blev startskuddet på hendes passion for at jagte hvidvask-slyngler.

”Hvidvask er en del af noget større som skatteunddragelse, og det går udover alle, hvis nogle få snyder. Så det er til alles gavn, at jeg laver det, jeg gør, for ret skal være ret. På den måde er jeg måske lidt politi-agtig,” smiler Mona-Lisa Schnell, der både undersøger private kunder og erhvervskunder.

 

”Det kunne for eksempel være et iværksætterselskab, der sælger luksusbiler. Hvordan kan man have råd til biler for 30 millioner kroner, når man kun har en krone til indskud til virksomheden. Hvor kommer pengene fra?”, spørger Mona-Lisa Schnell retorisk.

OM UDDANNELSEN TIL FINANSØKONOM

  • Uddannelsen er en toårig videregående uddannelse
  • Den er opdelt i 1 ½ års teori, 3 måneders virksomhedspraktik og 3 måneder til at lave den afsluttende hovedopgave og speciale
  • Uddannelsen giver kendskab til væsentlige aspekter af den finansielle sektor og er vejen til jobs i ejendomsbranchen, bankverdenen, revisionsfirmaer, realkreditinstitutter og økonomimedarbejder.
  • Det er muligt at læse videre på HD 2.del, HA eller ejendomsmægler efter at være blevet finansøkonom.

Når hun opdager uregelmæssigheder som i eksemplet, finder hun data, bygger en sag og rådfører sig ofte med blandt andre udviklerne eller compliancechefen ved Lunar Way – og så tager hun kontakt til kunden.

”De fleste bliver lidt overraskede over, hvorfor jeg kontakter dem, men når jeg så forklarer dem det stille og roligt, så kan de godt se, det virker mærkeligt. Derefter tager vi en dialog om tingene, og mange er super søde og udtrykker også glæde over, at vi har fokus på hvidvask og svindel,” forklarer hun og tilføjer, at der også har været ubehagelige episoder og trusler, når hun har fundet snyd. 

Læs også: Sarah hjælper vennerne med økonomien

Artiklen fortsætter under billedet hverdagen som AML-specialist er fuld af fede oplevelser med kunderne, samarbejde med politi og advokater og godt kollegaskab. "Det er virkelig mit drømmejob," siger Mona-Lisa Schnell.
 
hverdagen som AML-specialist er fuld af fede oplevelser med kunderne, samarbejde med politi og advokater og godt kollegaskab. "Det er virkelig mit drømmejob," siger Mona-Lisa Schnell.

Det sker ikke så ofte, og langt de fleste kunder er super søde.

Det motiverer hende til at fortsætte arbejdet, der i høj grad også involverer folk uden for Danmarks yngste bank Lunar Way.

”Så samarbejder jeg med advokater, politi og andre AML-specialister i banksektoren. Selvom vi ikke må udveksle oplysninger om kunderne, kan jeg godt spørge teoretisk og på den måde finde den bedste løsning,” siger hun.

Aldrig sige aldrig
Mona-Lisa Schnell har taget en meget utraditionel vej til jobbet, der som oftest gives til bankrådgivere med mange års erfaring og gerne med en jura-eksamen i bagagen.

”Når mine børn er ældre, vil jeg gerne have en kandidat i jura ovenpå finansøkonomen, for arbejdet er mit drømmejob. Hver uge går jeg hjem og har lært noget nyt, og det er helt fantastisk,” siger hun.

Hvem er Lunar Way?

Lunar Way er en dansk bank og fintech virksomhed, der tilbyder en 100 % digital bankoplevelse via sin app af samme navn.

De har skåret fysiske filialer og traditionelle bankrådgivere fra. I stedet er der investeret i tech-folk og al fokus er på den gode brugeroplevelse.

Derudover samarbejder Lunar Way med nogle af de bedste finansielle aktører på markedet og tilbyder forsikring med Tryg, lån med Basisbank og snart også̊ investeringer med Saxo - det hele styres gennem Lunar Way-appen.

Lunar Way blev etableret i Danmark i 2015, og i 2019 fik den en banklicens af det danske finanstilsyn.

Lunar Way har over 100.000 brugere i Danmark, Norge og Sverige.

Gennem de seneste år har banker i høj grad rekrutteret til disse stillinger for at undgå og undersøge mulig hvidvask hos deres kunder. Alligevel har der været mange sager og skandaler hos blandt andre Danske Bank og Nordea.

Derfor er det nødvendigt at stille spørgsmålet til hende, der bekæmper det: Kommer der også en fra Lunar Way?

”Jeg vil helst sige nej, men man skal aldrig sige aldrig, selvom vi gør, hvad vi kan,” slutter Mona Lisa Schnell.

BONUS-info!

Mona-Lisa Schnell har læst til finansøkonom på Erhvervsakademi Dania i Silkeborg og blev færdig om vinteren. 

Her er der nemlig studiestart 2 gange om året: vinter og sommer. 

Uddannelsen findes også på Danias campus i Hobro, hvor der er studiestart om sommeren.

Hjalp denne side dig?