Som tandtekniker og afdelingsleder kørte det derudaf for Mette Bigum. Men et kræftforløb i 2011 ødelagde armen, så hun ikke kunne fortsætte sit arbejde og måtte sadle om i en alder af 38 år.
I dag arbejder hun ikke længere med tænder, men det er stadig mennesket, der er i fokus. Nu foregår hendes arbejdsdag bag en af de mange orange døre på Randers kommune, hvor hun er sagsbehandler indenfor serviceloven og dermed er ”hende fra kommunen” ved Myndighed for børn og unge handicap.
Jeg kan ikke genkende det billede, der bliver tegnet af kommunale sagsbehandlere
Mette Bigum, uddannet administrationsøkonom og sagsbehandler
Her arbejder hun især med jura, forvaltningsret og kommunikation, som hun lærte om på den videregående uddannelse til administrationsøkonom. Hun behandler sager om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til børn under 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
”Det betyder i praksis, at jeg via papirer fra læger, psykologer, skoler, daginstitutioner og samtaler med forældrene med udgangspunkt i loven skal afgøre, om man skal have tabt arbejdsfortjeneste ved fx at tage på sygehus med sit barn eller merudgifter til at sende sit barn afsted i taxa hver morgen,” forklarer 42-årige Mette Bigum fra Randers.
Fordomme og forståelse
Hun oplever, at fordommene imod hendes job er store på grund af de sager, der tit kører i medierne af utilfredse borgere.
”Jeg kan ikke genkende det billede, der bliver tegnet af kommunale sagsbehandlere. Den største misforståelse om mig og mit arbejde er, at vi sagsbehandlere skal spare på pengene og derfor skal sige nej til ansøgningerne. Den tanke er slet ikke inde i mit hovede,” fortæller hun.
”Jeg har egen-kompetence, der betyder, at jeg selv kan træffe mine afgørelser. Dette gøres dog ofte i samarbejde med mine kollegaer på gruppemøder, hvor vi drøfter sagerne. Afgørelserne bliver truffet på baggrund af lovgivningen og principafgørelser fra Ankestyrelsen. Når det så er sagt, så bryder jeg mig da ikke om at give afslag. Det er sjovere at give, men loven skal jo følges,” smiler hun.
Når forældre skriver eller ringer og siger tak for en god behandling, så bliver jeg rigtig glad
Mette Bigum, administrationsøkonom og sagsbehandler
Det bedste ved jobbet er dog hverken afslag eller bevillinger. Det bedste er kontakten og relationen til borgerne.
”Når forældre skriver eller ringer og siger tak for en god behandling, så bliver jeg rigtig glad. Det giver mig et kæmpe boost. En god oplevelse var, da jeg, før jeg skulle sende et skriftligt afslag, ringede til en mor, hvor kvinden endte med at sige tak, fordi min begrundelse var til at forstå, og jeg gav mig tid til at lytte,” siger Mette Bigum.
Fakta om uddannelsen til administrationsøkonom
- 2-årig videregående uddannelse
- Opbygget af 1 ½ års praksisnær undervisning, tre måneders praktik og hovedopgave
- Fagene er jura, HR, kommunikation, projektledelse, konflikthåndtering og velfærdsteknologi
- Får jobs som HR-konsulenter, sagsbehandlere, konsulenter eller administrative medarbejdere
- Mulighed for at læse videre til bachelor i offentlig administration og forsætte på en kandidat
- Findes i Viborg og Horsens
- Studiestart til august
Aldersforskel som fordel
Overgangen fra job til igen at være studerende til administrationsøkonom på Erhvervsakademi Dania, lægger Mette Bigum ikke skjul på, var hård. Hele hendes arbejdsliv havde været praktisk med hænderne, og nu skulle hun sidde ved en computer og lære at studere.
”Bare dét var en uddannelse i sig selv,” griner hun.
Den videregående uddannelse var med sine to år overskueligt og lød interessant for Mette Bigum, fordi hun kunne kombinere sin viden om procesledelse med uddannelsen. Men hun var bekymret for aldersforskellen til de andre unge medstuderende inden start.
”Men da jeg så startede, var det slet ikke et problem. Til gengæld var det meget givende at være i blandet flok af ældre og yngre mennesker. Når man er enige om at være seriøse med studiet, betyder alder ikke så meget, og en af mine gode veninder i dag er fra studiet og 15 år yngre end mig,” fortæller hun.
På uddannelsen var hun også i tre måneders praktik, som foregik ved Aarhus Universitetshospital. Men skulle hun en dag søge nye veje, bliver det offentlige ikke førstevalget.
”Jeg kunne godt forestille mig engang at komme tilbage til det private erhvervsliv igen, hvor der er mindre bureaukrati. Det tager lang tid fra tanke til handling til implementering. Men lige nu er det fedt at arbejde med borgerne,” slutter Mette Bigum.
Læs også: Thit skifter sin brede malerpensel ud med kuglepen og kontor