Del siden
 
       

Anette fik større selvtillid i praktik

Praktik ved lys-importøren Y-connection har givet Anette Svith Mortensen en ny tro på sig selv. Derfor er de indstillet som Danmarks bedste praktikophold
Artiklen fortsætter under billedet
2020-05-22
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/anette-fik-stoerre-selvtillid-i-praktik/

Da Anette Svith Mortensen skulle i praktik som handelsøkonom-studerende, kunne hun kun se ulemper ved sig selv. Det skabte en del nervøsitet, da jagten på en praktikplads satte i gang. 

”Når man som 35-årig alenemor til en dreng vælger at begynde på en helt ny uddannelse, så er det med en vis skeptisk og nervøsitet i kroppen. Kan jeg følge med fagligt, og er der nogen, som vil ansætte en enlig mor i praktik?”, siger Anette Svith Mortensen, der studerer på Erhvervsakademi Dania i Silkeborg.

Et studie, som indeholder otte-ti måneders lønnet praktik.

Jeg har udviklet mig rigtig meget under forløbet, hvilket jeg kan takke hele virksomheden for

Anette Svith Mortensen, handelsøkonom-studerende

Derfor var glæden enorm, da det lykkedes at komme i praktik ved Viborg-virksomheden Y-connection, der importerer og videresælger lysartikler.

Og så kom der skub i Anettes udvikling.

Artiklen fortsætter under billedet 35-årige Anette Svith Mortensen har udviklet sig meget både fagligt og personligt af at være i praktik ved Y-connection
 
35-årige Anette Svith Mortensen har udviklet sig meget både fagligt og personligt af at være i praktik ved Y-connection

”Jeg har udviklet mig rigtig meget fagligt under forløbet, hvilket jeg kan takke hele virksomheden for. Jeg har fra starten fået vist tillid og har fra dag et fået mine egne selvstændige opgaver. Det har styrket mig rigtig meget, da jeg har skulle stå på egne ben, og vise at jeg har forstået at bruge min teori i praksis,” forklarer Anette Svith Mortensen.

Analyse koblede teori og praksis
En af hendes opgaver blev at analysere det norske marked. Det indebar blandt andet en researchtur til Norge, som ifølge handelsøkonomen var en stor mundfuld men også et stort klap på skulderen. Den chance, og at virksomheden troede på hende, har betydet meget.

”Jeg mærker virkelig en forskel på den personlige udvikling. Jeg har fået meget mere selvtillid og tro på, at selvom jeg er enlig mor, så kan jeg godt gennemføre en videregående uddannelse,” smiler hun.

Markedsanalysen var også en mulighed for at omsætte teorien fra studiet til praksis. Det, der undervejs på uddannelsen har virket irrelevant, gav pludselig mening.

Hvad kan du blive som handelsøkonom

”Jeg kunne bruge rigtig meget teori fra skolen til at lave den opgave, og uden den så tror jeg aldrig, jeg var kommet i mål med opgaven. Ligeså snart man kommer ud i praktik, så giver det hele bare mening, og brikkerne begynder langsomt at falde på plads,” fortæller Anette Svith Mortensen, der har været meget begejstret for arbejdsmiljøet ved Y-connection på baggrund af sammenhold, rummelighed og åbenhed.

Indstillet til flot pris
Derfor valgte Anette Svith Mortensen at indstille Viborg-virksomheden som Danmarks bedste praktikophold via konkurrencen Årets Dania-praktik 2020. Hvert år er 700 studerende i praktik, og dommerne valgte Anettes indstilling som en af de allerbedste.

”Det fortjener de. Ganske enkelt. Her har jeg fået muligheden for at vise mine kompetencer og vise, at min erhvervs- og livserfaring talte til min fordel. Jeg har udviklet mig rigtig meget under forløbet, hvilket jeg kan takke hele virksomheden for,” smiler Anette Svith Mortensen, der glæder sig til at fortælle de andre om den flotte placering.

Artiklen fortsætter under billedet Det var helt naturligt for Anette at indstille Y-connection som Årets bedste praktikplads.
 
Det var helt naturligt for Anette at indstille Y-connection som Årets bedste praktikplads.

Den landsdækkende finale om at finde Danmarks bedste praktikplads er grundet corona-situationen udsat til næste år.

Hjalp denne side dig?