Del siden
 
       

Ros til studerende og undervisere fra minister

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen havde kun ros til de studerende og undervisere på Erhvervsakademi Dania, da hun i dag kom på besøg
Artiklen fortsætter under billedet
2020-09-18
Erhvervsakademi Dania
/nyheder-og-presse/nyheder/ros-til-studerende-og-undervisere-fra-minister/

En kraftpræstation uden lige.

Sådan beskriver Ane Halsboe-Jørgensen både de studerendes og undervisernes præstation i forbindelse med coronaudbruddet og Danmarks nedlukning i foråret.

Hun besøgte fredag Erhvervsakademi Dania i Randers, hvor hun mødte studerende fra mange forskellige uddannelser. Målet var at høre om erfaringerne fra både hjemsendelsen af alle til eksamener og studiestart for de nye.

Artiklen fortsætter under billedet Ane Halsboe-Jørgensen gav sig god tid til at snakke med de studerende om deres oplevelser af corona-studieliv.

”Jeg er imponeret over, at I stadig er her. Jeg var så bange for, at mange ville falde fra under hjemsendelsen og endnu flere ville følge bagefter. Det er flot håndteret af alle,” sagde ministeren til fire undervisere og ni studerende fra uddannelserne til International Hospitality Management, service-, markedsførings- og handelsøkonom.

Se flere billeder fra besøget i bunden af artiklen

Corona giver sammenhold
En af de studerende, som mødte ministeren var 36-årige Kirsten Kjær Justesen, som læser til serviceøkonom på første semester. For hende har det været specielt at starte studie under corona, men ikke nødvendigvis negativt.

Artiklen fortsætter under billedet Efter 10 år som designteknolog valgte Kirsten at skifte spor og læse til serviceøkonom. For hende har studiestart under corona været rigtig god, men hun og den medstuderende Mads glæder sig til første fest for holdet.

”Vi har fået et godt sammenhold i klassen, og vi er blevet tætte af kun at være os. Vi blander os ikke med de andre på campus pga. corona. Men det handler også om at se muligheder i stedet for begrænsninger i det,” siger Kirsten Kjær Justesen fra Silkeborg.

Både hun og studiemakkeren Mads Kjær på 19 år savner ikke fredagsbar.

”For vi har aldrig oplevet den. Men vi glæder os til den første klassefest,” siger Mads Kjær og Kirsten nikker smilene.

Foruden at møde business-uddannelser hilste Ane Halsboe-Jørgensen også på studerende til automationsteknolog, der var i gang med at kode robotter som en del af deres studie.

Hjalp denne side dig?