Med udgangspunkt i vores erfaring med videregående uddannelser og årelange erfaring med onlineuddannelse, har vi udviklet området yderligere, så der nu er lidt mere at vælge imellem inden for online videregående uddannelser.
Hos erhvervsakademi Dania tilbyder vi følgende uddannelser som onlinestudie
Som Esport Management studerende specialiserer du dig i at lave events og andet til den hurtigt voksende esport-branche.
På onlineuddannelsen til serviceøkonom med speciale i Travelguide Management går du mod en karriere i turisme og rejsebranchen.
Finansøkonom Online er vores første onlineuddannelse. Den henvender sig til dig, der gerne vil arbejde i den finansielle sektor - fx som kunderådgiver eller ejendomsmægler.
Markedsføringsøkonom online er for dig, som ønsker en uddannelse inden for marketing, hvor du kan studere fra der, hvor det passer dig bedst. Bemærk at der er studiestart i februar.
International Hospitality Management online er for dig, som ønsker en top-up på din korte videregående uddannelse - og dig som samtidig ønsker ansvar og indflydelse i oplevelsesbranchen.
Onlineuddannelsen til handelsøkonom er et godt valg for dig, som fx har en del års erhvervserfaring, og som gerne vil have nogle formelle kompetencer på plads. Enten fordi du ønsker at avancere inden for den branche, hvor du er, eller fordi du ønsker at ændre retning med et brancheskift.
Få ultimativ fleksibilitet med vores hybrid-løsning, hvor du selv vælger om du vil læse online med fjernundervisning eller om du vil møde frem. Du kan endda veksle mellem fysisk fremmøde og fjernundervisning.
Dataanalyse online er en top-up-uddannelse, som du bygger ovenpå din nuværende videregående uddannelse. Bemærk, at du skal møde op fysisk to gange pr. semester og du skal følge undervisningen live online.
Energiteknolog online er til dig, der ønsker at være den tekniske rådgiver i forbindelse med grøn omstilling og bæredygtighed.
Professionsbacheloruddannelsen i e-handel er en online uddannelse der klæder dig på til at arbejde analytisk og strategisk med e-commerce og digital markedsføring.
Optikeruddannelsen online er oplagt til dig, der fx har arbejdet som butiksassistent hos en optiker i nogle år og nu ønsker at dykke mere ned i fagligheden bag optometrien.
Hos Erhvervsakademi Dania har vi erfaring med videregående uddannelser online som e-learning og fjernstudie i flere år. Ønsket om fjernundervisning startede særligt hos professionelle sportsatleter, som pga. deres træning ikke kunne passe et ordinært studie med daglig fremmøde. Som årene er gået er interessen for onlineuddannelser dog øget markant og generelt. I dag repræsenterer de studerende på vores online uddannelser et bredt udsnit af den studieaktive befolkning.
Derfor har vi valgt at udvide tilbuddet af uddannelser, som vi udbyder som e-learning digitalt. Alle onlineuddannelserne kan du følge hjemmefra via fjernundervisning - også når du bor i udlandet.
Onlineuddannelser er i udgangspunktet SU-berettigede på lige fod med vores øvrige uddannelser. Det betyder fx at du som dansk statsborger vil kunne få SU på mens du læser på et fjernstudie - uanset om du bor i Danmark eller udlandet. Det kræver naturligvis at du har SU-klip til det.
Onlineuddannelser på fuldtid er gratis for dig på lige fod med vores øvrige ordinære uddannelser. Det betyder fx at du som dansk statsborger kan få uddannelsen gratis uanset, hvor i verden du bor.
Det gælder også hvis du er EU- eller EØS statsborger, men her skal du være opmærksom på sprogkravet i forhold til at følge en uddannelse på dansk. Desuden skal du opfylde de ordinære adgangskrav. Er din adgangsgivende eksamen fra udlandet, skal du forvente, at den skal vurderes af Dania eller styrelsen for vurdering af udenlandske eksamensbeviser.
En onlineuddannelse er et oplagt valg for dig, der bor i udlandet og som gerne vil læse en uddannelse på dansk.
Det kan være, at du er med din partner i udlandet under vedkommendes udsendelse med sit arbejde.
Da undervisningen foregår online kan du følge med fra hele verden. Vær opmærksom på, at uddannelsen foregår på dansk og du skal kunne følge med og deltage i uddannelsen på dansk.
Som professionel sportsudøver har du måske perioder med meget konkurrence-aktivitet, hvor du ikke har tid til at studere ligeså meget som på andre tidspunkter. Her kan en fleksibel uddannelse online være et godt bud, hvor du med din gode selvdisciplin formår at læse mere i andre perioder end andre.
Vi har gennem årene haft flere professionelle sportsfolk gennem vores ældste onlineuddannelse til finansøkonom, og det er vores erfaring, at matchet mellem onlineuddannelser og professionel atlet er en succes.
Hjalp denne side dig?