Del siden
 
       
 

International Hospitality Management - hybrid

En hybrid uddannelse, du kan følge fysisk på campus i Randers eller online på samme tid via Zoom.

Drømmer du om at have ansvar og indflydelse i oplevelsesbranchen? Overbygningen i International Hospitality Management giver dig kompetencerne til at kunne stå i spidsen for en virksomhed samt udvikle både dig selv og dine kommende medarbejdere. På den måde får du de bedste forudsætninger for at blive en god leder.

Uddannelsen er praksisnær, hvor du får grundlæggende viden og redskaber til at træffe velovervejede beslutninger om bl.a. strategi, virksomhedsudvikling, Human Ressource og økonomi. Nye forretningsmodeller er en del i undervisningen, hvor bæredygtighed og grøn omstilling er i fokus.

Video

Fakta

Titel

Professionsbachelor i International Hospitality Management (top-up)

Uddannelsesniveau

Mellemlang videregående uddannelse, 90/210 ECTS-point

Varighed

1½ år

Praktik

3 måneders SU-berettiget praktik

Studiestart

1 September

Uddannelsesby

Randers

Undervisningssprog

Dansk

Ansøgning

Ansøg her.

Indhold og opbygning

Uddannelsen kombinerer teori og praktik de første år. Her vil du møde undervisning på holdet, som er praksis- orienterede og laver virkelighedsnær undervisning. Fx tager vi på konferencer og samarbejder med virksomheder i branchen.

På tredje og sidste semester skal du i praktik, hvor teorierne for alvor afprøves. Efter praktikken mangler du kun bachelor-projektet og den afsluttende eksamen.

På uddannelsen er der fem obligatoriske temaer

  • Medarbejder og organisationsudvikling

    I temaet arbejder vi med ledelse, værtskab, kultur- og gæsteforståelse i forhold til udvikling af en selv, medarbejdere og organisationen.

  • Employability

    Formålet med temaet er, at du som studerende opbygger en evne til at analysere og reflektere over egne kompetencer i relation til erhvervets behov. Derudover er det formålet, at du på baggrund af kompetenceanalysen, kan tilrettelægge egen og andres udviklingsplan, der sigter på at udvikle de kompetencer, som erhvervet efterspørger nu og i fremtiden.

  • Virksomhedsdrift

    Formålet med temaet er, at du som studerende opbygger en evne til at analysere og reflektere over egne kompetencer i relation til erhvervets behov. Derudover er det formålet, at du på baggrund af kompetenceanalysen, kan tilrettelægge egen og andres udviklingsplan, der sigter på at udvikle de kompetencer, som erhvervet efterspørger nu og i fremtiden.

  • Hospitality og værtskab

    Temaet indeholder kultur- og gæsteforståelse, kommunikation og udviklingen heraf i virksomheden. Der er fokus på at udvikle en hospitality-/værtskabstankegang, der kan skabe værdi i virksomheden.

  • Strategisk værdiskabelse

    Temaet indeholder strategi og økonomi i forhold til udvikling af eksisterende og nye indsatsområder. Der fokuseres på et udvikle en tankegang, der kan håndtere forandringer og den løbende udvikling samt eksekvere de strategiske beslutninger.

studieordningen kan du læse en uddybende beskrivelse af uddannelsen, dens fagelementer og eksamensformer. Herunder mål for viden, færdigheder og kompetencer.  

Sydafrika studietur

Er du studerende på Danias service- og oplevelsesøkonom-, serviceøkonom online, eller International Hospitality Management-uddannelse har du nu mulighed for at komme på studietur til Sydafrika som en del af din uddannelse.

Praktik

Som Bachelor i International Hospitality Management kan du komme i praktik inden for det brede område, som service- og oplevelsesindustrien er. Fx kan du komme i praktik på et hotel, i en restaurant, i en sportsklub, hos en festival, hos en forlystelsespark eller på et turistkontor. Der er masser af muligheder.

Praktikperioden er obligatorisk på tre måneder, ulønnet og SU-berettiget.

 

Med praktikforløbet vil du opleve, hvad du kan bidrage med i en jobfunktion, og perioden vil give dig et realistisk billede af, hvordan det vil være at komme i job efter endt uddannelse. Og ikke mindst vil den give dig joberfaring.

Du finder i tæt samarbejde med din praktikvejleder en praktikplads, og sammen med praktikvirksomheden opstiller I nogle rammer og kriterier for praktikken. Alle praktikvirksomheder og praktikaftaler bliver godkendt af Erhvervsakademi Dania, så du er sikker på, at du får det ønskede udbytte ud af dine tre måneders praktik, som kan foregå i Danmark eller udlandet.

Erhvervsakademi Dania ønsker, at du får den bedste start på din praktiksøgning. Derfor tilbyder vi dig platformen, Candeno. Her kan du oprette og uploade dit CV og ansøgning, og virksomheder har mulighed for at slå deres praktikstillinger op. På denne måde kan både du og virksomhederne finde det gode praktikmatch.

Studerende på Erhvervsakademi Dania Randers

Hvad kan jeg blive?

Med en uddannelse som Bachelor i International Hospitality Management er du godt rustet til en ledende karriere i særligt turisme- og oplevelsesbranchen.

 
 

Du kan fx blive

Adgangskrav og optagelse

  • Adgangskrav

    For at blive optaget skal du have bestået en af følgende videregående uddannelser:

    Undtagelsesvist optager vi også studerende som ikke direkte opfylder adgangskravene. Du kan søge om optagelse, hvis du har en anden uddannelse, som vi vurderer kan sidestilles med en af ovenstående uddannelser.

     

  • Udvælgelseskriterier

    I vores optagelsesproces anvender vi følgende udvælgelseskriterier:

    • Karakter opnået i afsluttende eksamensprojekt
    • Karakter i faget økonomi
    • Relevant erhvervserfaring

    Hvis vi modtager ansøgninger fra flere kvalificerede, end vi har studiepladser til, udvælger vi de bedst kvalificerede ud fra en samlet vurdering.

  • Ansøgningsfrist

    Du skal søge om optagelse senest den 1. juli kl. 12:00.

    Vi sætter dog pris på at modtage din ansøgning i løbet af foråret, så ansøg gerne så snart så muligt.

    Dania skal senest den 28. juli give de ansøgere, der kan optages, tilbud om en studieplads. 

    Vi giver samtidig meddelelse om afslag til de ansøgere, der ikke kan optages. Dog sendes svar fredagen før, hvis den 28. juli er en lørdag eller søndag.

    Vi bestræber os på at sende svar ud primo juli. 

  • Ansøgning om optagelse

    Ansøg her.

    Vær opmærksom på, at for at søge denne uddannelse skal du vedlægge en motiveret ansøgning.

  • Obligatorisk samtale

    Ansøgere som opfylder adgangskravene får tilsendt en invitation til en obligatorisk samtale. Det er en betingelse for en eventuel optagelse, at man deltager i samtalen.

    Samtalen har til formål at afdække din motivation for at søge ind på studiet.

  • Kandidatreglen

    Kandidatreglen betyder, at hvis du allerede har gennemført en kandidatuddannelse fra Danmark eller udlandet, kan du som udgangspunkt kun blive optaget på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige pladser på den uddannelse, du du ønsker optagelse på.

    På uddannelser med frit optag uden dimensionering har reglen derfor ingen betydning. 

    Er du i tvivl om noget, er vi klar til at hjælpe og vejlede. Ring til os eller send os en mail på HvadKanJegBlive@eaDania.dk, så vender en af vores studievejledere retur til dig.

Studieliv

På Dania er der plads til alle. Som studerende vil du blive mødt af nærværende undervisere, som oftest har erhvervserfaring indenfor deres felt – det giver de studerende gode muligheder for, at kunne kombinere teori og praksis. 

 

Som studerende på Dania er du en del af et fagligt miljø med plads til kreativitet, kaffe og gode diskussioner. Der er variation i undervisningen, som består af både debat og dybdegående emner i klassen, samt case-arbejde som enten løses individuelt eller i studiegrupper. Undervisningen er sat sammen, så man som studerende får det bedst faglige udbytte og samtidig muligheden for at præge sin egen læringsproces.

Dermed bliver springet for dig så blidt og naturligt, at du måske ikke oplever det ud over, at du lærer en hel del mere. Og det giver et nærværende studiemiljø, hvor underviserne går op i, at du trives og bliver dygtig.

Vi er ikke bange for at gå en ekstra mil for at du skal trives som studerende. Vi tror nemlig på, at ingen kan lære optimalt, hvis de ikke har det godt. Derfor vil du møde undervisere som både kerer sig om din faglighed og dit øvrige velbefindende. Hos os er der plads til alle.

Det særlige ved at læse uddannelsen online

Det er en disciplin for sig selv at studere online, og det stiller nogle særlige krav til dig og din selvdisciplin. Du skal forvente at bruge 37 timer om ugen på studiet, og et fastsat antal af timerne vil foregå live, hvor du sidder hjemmefra og deltager aktivt i onlineundervisning mens den foregår.

Vi lægger stor vægt på samarbejde, og du vil løbende være i dialog med undervisere, som kan understøtte dig i at strukturere din hverdag.

LIVE undervisning online

International Hospitality Management-studerende skal deltage aktivt i undervisningen mens den foregår. Og du kan se frem til, at en stor del af undervisningen er tilrettelagt med faste ugentlige undervisningstider.

Struktur og selvdisciplin

Når du læser International Hospitality Management hos os, forventer vi, at du er god til at strukturere din tid og har selvdisciplin til at overholde den. Det er vigtigt, at du er klar over denne præmis fra start.

Internationale muligheder

Drømmer du om at arbejde uden for Danmarks grænser? Har du altid været fascineret af andre kulturer? Og har du også fundet ud af, at det virkelig giver plusser på CV’et, når man har været i praktik eller studeret i udlandet? Så tjek dine internationale muligheder, som studerende på Dania.

Det siger tidligere studerende

Studiet gav mig mulighed for at dygtiggøre mig indenfor oplevelsesbranchen, samtidig med at det er en uddannelse som gav indgang til arbejdsmarked. Uddannelse kan derfor klart anbefales, og har uden tvivl været et springbræt til min stilling som hotelchef på Hotel Royal i dag.

Line Olesen, Hotelchef hos Hotel Royal

Særligt fagområdet omkring værtskab og virksomhedsdrift, er de fagområder som jeg i høj grad benytter mig af i dag, hvor metoder og teorier herfra, nu er en stor del af min arbejdsgang og dagligdag. 

Det bedste var, at jeg kunne bruge min teori i praksis, fleksibiliteten og medbestemmelse undervejs, hvor pensum blev drejet den vej, vi gerne ville.

Camilla Rahbæk, Guest and Hostcare Expert ved Landfolk

Studiet var meget tværfagligt, og teori fra forskellige forløb kunne bruges bagefter i andre opgaver, så det blev en slags holistisk forløb, hvor man trak tråde fra forskellige elementer ind i sine opgaver. Med studiet føler jeg mig bedre klædt på til at træde ind i værtsskabsbranchen og forstår både økonomien og back-end af en turismevirksomhed. 

 

Jeg valgte studiet for at blive endnu bedre rustet til arbejdsmarkedet og udvikle mig personligt, da jeg kun var 22 år, da jeg var færdig som serviceøkonom. Det bedste var de praksisnære erfaringer og oplevelser, vi delte som klasse med virksomhedsbesøg og på studieture til Holland og Sydafrika.

Frederikke Lyne Pedersen, Hotel GUESTapart

Ekstra tilbud

Både før og under dit studie tilbyder vi dig noget ekstra. Vi vil nemlig gerne give vores studerende de bedste forudsætninger for at få en god studietid hos os og en god karrierestart. 

Før du starter hos Erhvervsakademi Dania, tilbyder vi derfor en række forskellige genopfriskning-kurser, og under dit studie kan du vælge at supplere din uddannelse med ekstra viden, så du står endnu stærkere som nyuddannet. 

Bliv klar til studiestart med et genopfrisknings-kursus

Forud for studiestart tilbyder vi altid flere kurser, som har det formål at hjælpe dig til at få en god start på din uddannelse hos os.

Vi har primært korte kursus tilbud, så du bliver præsenteret for teori, øvelser og opgaver fra første dag på studiet. Derfor oplever mange, at det er en stor fordel at starte med at genopfriske deres viden. Det er selvfølgelig frivilligt, men mange har stor glæde af det. 

Se de forskellige kurser.

Stå stærkere med et ekstra fag

Har du overskud og lyst til det i dagligdagen, tilbyder vi dig at læse et akademifag hos os sideløbende med din fuldtidsuddannelse. 

Et akademifag vil give dig noget ekstra til CV'et og kan lette dit arbejde med at finde praktikplads under og job efter endt studie. 

 

Vi tilbyder i udgangspunktet ekstra akademifag både online og på vores campusser i foråret og efteråret. 

Undervisere

Lektor
Randers
Adjunkt
Randers
Lektor og studiekoordinator for IHM
Randers

Kontakt og vejledning

Lektor og studiekoordinator for IHM
Randers
Studiesekretær
Randers

Praktiske oplysninger

  • Uddannelsens niveau

    Mellemlang videregående uddannelse på 120+90 = 210 ECTS-point

    Uddannelsen til Bachelor i International Hospitality Management er inklusiv den adgangsgivende uddannelse en mellemlang videregående uddannelse.

    I den officielle kvalifikationsramme over livslang læring ligger uddannelsen på niveau 6 af 8. Du kan efterfølgende læse videre på niveau 7 og slutteligt 8, som er forskergraden.

    Uddannelsesstigen er nem overskuelig i en visualiseret udgave.

  • Læs videre

    Som Bachelor i International Hospitality Management kan du læse videre på forskellige uddannelser i Danmark og i udlandet.

    Mulighederne for videreuddannelse udvikler sig løbende, og mulighederne afhænger af, hvad du i øvrigt har af uddannelse og erfaring.

  • Økonomi og SU

    Uddannelsen er SU-berettiget. Du kan læse mere om SU på su.dk.

    Bor du i lejebolig kan du muligvis få boligstøtte af din bopælskommune. Dine specifikke muligheder må du forhøre dig om hos din kommune.

  • Studiebolig

    Alle vores campusser er beliggende i byer, hvor du som studerende har god mulighed for at finde en bolig til SU-venlige priser.

    På campussiderne, som tilbyder denne uddannelse, kan du læse vores lokale personales gode råd om bolig i netop den by.

     

    Randers

  • Eksamen

    I løbet af din studietid vil du møde forskellige prøver og eksamener, nogle vil være skriftlige mens andre vil være mundtlige. Din uddannelse slutter altid med en afsluttende opgave, som du efterfølgende skal forsvare til en mundtlig eksamen.

    I studieordningen kan du se flere detaljer for eksamener og prøver under uddannelsen.  Du kan også læse mere i eksamensreglementet.

  • Bøger

    Inden du starter og før hvert semester, vil du modtage en liste over litteratur, som du skal anskaffe dig.

    Nogle køber bøgerne fra ny, mens andre finder noget af litteraturen brugt eller låner sig til det. Udgifter til undervisningsmateriale som bøger og anden litteratur skal du selv betale.

  • Hjælp hvis jeg er ordblind eller har andre særlige behov

    Du har mulighed for at få hjælp via Specialpædagogisk Støtte-ordningen (SPS), hvis du har brug for ekstra hjælp til at kunne gennemføre uddannelsen på samme vilkår som andre. Læs mere om SPS.

  • Studieordning samt andre informationer

Du kan også overveje at læse

Nyudsprunget dimittend har studeret 3 ½ år i Randers uden at være til stede

08.02.2024

16 studerende fra International Hospitality Management dimitterede onsdag den 7. februar fra Dania i Randers. En af dem var Clara-Stina Eidenert, der for første gang besøgte Randers den dag, hun fik sit eksamensbevis.

Nanna elsker bæredygtighed og turisme

16.09.2022

Nanna Bentzen har fokus på bæredygtig udvikling i sit job som projektleder ved Destination Nord. Det job har hun fået ved som markedsføringsøkonom at tage professionsbachelor på 1,5 år i International Hospitality Management.

Se video

Praktikophold giver nærvær og glæde

06.04.2022

En succes. Det er konklusionen på 24-årige Caroline Hvids praktikophold hos Lalandia, hvor teorier fra Hospitality Management-uddannelsen i Randers levede sig ud i praksis, og nu har sikret en plads i finalen om at blive det bedste praktikophold på Dania.

- Jeg lærte at stille spørgsmål til status quo

18.01.2022

Et internationalt udviklingsforløb gav Randers-studerende Tinna Riis redskaber til at tænke utraditionelt og nyskabende

Forskning giver selvtillidsboost

29.04.2021

26-årige Line Lionett Danielsen kom med nød og næppe gennem gymnasiet, men efter hun er startet med at læse oplevelsesdesign og fået studiejob som forskningsassistent, er hendes selvtillid skudt gennem loftet

Ledelse og læring i Legoland

28.09.2020

25-årige Julie Ventzel nyder sin praktik ved Hotel Legoland, hvor hun lærer om driften af et oplevelseshotel. Dagligt følger hun Senior Front Office Manageren, der også er tidligere Dania-studerende

Hjalp denne side dig?