Er du nysgerrig på, om vores uddannelser er noget for dig, så kan du læse mere om dem her. Vi har 29 efterspurgte korte og mellemlange videregående uddannelser. Flere af vores uddannelser tilbyder vi både som traditionelle uddannelser med klasseundervisning og som online-uddannelser, så du kan studere hjemmefra.
Hvad kan jeg blive?
Hos os har du muligheden for at finde en uddannelse, der er målrettet forskellige fagområder. På uddannelserne får du både relevant teoretisk og praktisk erfaring, så du er godt rustet, når du skal ud på arbejdsmarkedet.
På Erhvervsakademi Dania kan du læse din uddannelse inden for en række forskellige områder.
Vores uddannelser spænder bredt, og du kan læse en uddannelse, der retter sig mod både humanistiske, samfundsfaglige og mere naturvidenskabelige interesser.
Du finder blandt andet uddannelser inden for områder lige fra IT til økonomi, kommunikation og ledelse. Uanset dine interesser har du et væld af valgmuligheder, når du vil søge om optagelse.
Du kan læse både korte videregående uddannelser og mellemlange videregående uddannelser hos Erhversakademi Dania. Se herunder, hvad de to typer indebærer.
En kort videregående uddannelse varer typisk 2 år. Og de korte uddannelser hører som regel til kategorien erhvervsakademiuddannelser.
Hos Erhvervsakademi Dania har du flere muligheder for at læse en kort videregående uddannelse – og du kan starte enten efter en gymnasiel uddannelse eller efter en erhvervsuddannelse.
Den korte videregående uddannelse kan være en oplagt overbygning til erhvervsuddannelser, hvis man ønsker at læse videre.
En mellemlang videregående uddannelse varer typisk mellem 3-4 år. En professionsbachelor er blandt andet klassificeret som en mellemlang videregående uddannelse.
Hvis du har taget en kort videregående uddannelse, kan du også vælge at læse en top-up uddannelse, og således vil du have en mellemlang videregående uddannelse.
Vi tilbyder dig flere muligheder for mellemlange uddannelser. Herunder kan du se et overblik.
Vores uddannelser er opbygget forskelligt, alt efter om du vælger en kort eller mellemlang videregående uddannelse.
Du kan som udgangspunkt vælge mellem uddannelser på 2-3½ år. Hvis du ønsker at læse videre efter en tidligere uddannelse, kan du også vælge en top-up uddannelse, der typisk varer 1½ år.
På alle vores uddannelser kommer du i praktik i en virksomhed. Her får du prøvet teorierne af i praksis, og du får et overblik over dine fremtidige jobmuligheder samt relevant erhvervserfaring til dit CV.
Vi stræber altid på at gøre undervisningen interessant, nærværende og erhvervsrettet, så du får det meste ud af din uddannelse både på et teoretisk og praktisk plan.
Undervisningen foregår på mindre hold, så du og dine medstuderende har mulighed for at stille spørgsmål.
Studiemiljøet på Erhvervsakadami Dania har fokus på, at der skal være plads til alle, så alle studerende trives både socialt og fagligt.
Hos Erhvervsakademi Dania har vi mange års erfaring i at tilbyde uddannelse online. Og i løbet af de senere år er interessen for at uddanne sig fleksibelt og online steget, og derfor har vi udvidet vores tilbud af digitale uddannelser, så du i dag har mere at vælge mellem, hvis du ønsker at studere online.
Dine jobmuligheder kan være mange alt afhængig af, hvilken uddannelse du vælger.
Fælles for alle uddannelser er, at du får en værdifuld praktisk erfaring med dig, når du har været i praktik. Det giver dig noget, du kan skrive på dit CV, når du skal ud og søge job. Mere erhvervserfaring kan selvsagt også give dig endnu bedre forudsætninger, når du skal ud og finde job.
Hver uddannelse har forskellige adgangskrav. Du kan både søge uddannelserne på kvote 1 og kvote 2. Find den uddannelse, du synes er mest interessant i oveblikket ovenfor og se på uddannelsens side, hvilke adgangskrav der gælder for uddannelsen.
Har du fundet en uddannelse, som er lige noget for dig? Men er du ikke sikker på, hvordan du søger om at komme ind på uddannelsen?
Når du skal søge ind på en af vores uddannelser, skal du gøre det online via optagelse.dk med NemID.
Inde på optagelse.dk kan du skrive din ansøgning og gemme den løbende, inden du sender den afsted. Du kan søge optagelse på en af uddannelserne fra 1. februar. Fristen for en kvote 2 ansøgning er 15. marts kl. 12 og fristen for en kvote 1 ansøgning er 5. juli kl. 12.
Hvis du skal læse en top-up uddannelse, skal du dog være opmærksom på, at du ikke skal søge gennem optagelse.dk. Du skal derimod søge top-up uddannelser direkte hos Erhvervsakademi Danias via en online blanket, som du let finder under top-up uddannelserne, når tilmeldingen er åben.
Hjalp denne side dig?