Radio Silkeborg sendte live fra Dania

Allerede kl. 6 om morgenen var Radio Silkeborg klar til at sende fire timers live-radio fra Erhvervsakademi Dania. Det kom til at handle om blandt andet Dania Erhverv, Revisorerne Hostruphus og uddannelserne.
nyhed

Sneplovene var kun lige kommet i gang med at rydde sne, da chefkonsulenterne Charlotte Rønberg og Pernille Malloul fra Dania Erhverv var live igennem på Radio Silkeborg. Mandag morgen fra kl. 6-10 sendte morgenværterne Nadim og Michelle nemlig direkte fra Erhvervsakademi Dania i Silkeborg, og her fik alle lyttere mulighed for at høre mere om Dania Erhverv, der udbyder efteruddannelsestilbud til private og virksomheder i hele Danias dækningsområde.

”Dania Erhverv sætter fokus på akademiuddannelser til enkeltkursister og skræddersyede løsninger til virksomheder, der opfylder lige netop deres behov for efteruddannelse. Udgangspunktet er altid at have firmaernes behov i centrum,” forklarede chefkonsulent Charlotte Rønberg.

Michelle Finder HØK Speciale

Målet for Dania Erhverv er at skabe personlig udvikling for den enkelte kursist og vækst for virksomheder i lokalområderne, i regionerne og på landsplan.

Speciale, headhunter og Revisorerne Hostruphus
Udover Dania Erhverv bød morgenen på mange forskellige indslag. Blandt andet skulle medvært Michelle, der går i 2.g på gymnasiet, finde sit speciale som handelsøkonom på et tæppe ved bl.a. at svare på, om hun ville til udlandet og hvilken tegneseriefigur, hun bedst kunne lide. Hun endte på Internationalt salg, som giver mulighed for at arbejde i alle funktioner inden for salgsområdet med opgaver i virksomheder, der har internationale aktiviteter i form af eksport og afdelinger i udlandet.

Revisorerne Hostruphus kiggede også forbi. De har haft finansøkonom Majken Damgaard i praktik, og efterfølgende ansat hende som elev. I fremtiden vil de gerne have flere finansøkonomer, da de modne, ambitiøse og har en høj faglighed. Læs mere her.

Blandt andre var også headhunter Annette Skotte, Andelskassens Anne Mette Østerdal Thomsen og handelsøkonom Patrick Black fra TDC direkte i radioen sammen med flere nuværende studerende, hvoraf to havde første dag på den videregående uddannelse til finansøkonom.

Hør hele udsendelsen her.

Revisorer I Radioen Silkeborg

04.02.2014