Internationale studerende får særlig velkomst

Erhvervsakademi Dania har startet et initiativ, hvor nye internationale studerende får tildelt en buddy. Det styrker integrationen, og de studerende føler sig hurtigere hjemme
Af Anne-Mette Gyldenløv, journalist
nyhed

Forestil dig at stå i et fremmed land, langt væk hjemmefra, hvor alle taler et andet sprog, og meget lidt er, som du er vant til.

Sådan oplever mange internationale studerende deres første tid, men ikke hvis studiestedet er Erhvervsakademi Dania. Her får alle nye studerende tildelt en buddy, som hjælper den nye studerende med at blive bedre integreret, lærer danske værdier at kende og føle sig hjemme.

”Undersøgelser viser, at 30 procent af studerende, der læser i udlandet, oplever et kulturchok og føler hjemve. Buddy-ordningen hjælper de studerende med hurtigt at skabe netværk og føle sig i gode hænder, allerede inden de starter på erhvervsakademiet. Samtidig er det en god måde til at forbedre de studerendes sproglige færdigheder samt personlige og faglige kompetencer. Målet er, at de studerende får en god studiestart og et bedre fundament for at opbygge en karriere i Danmark,” fortæller international chef, Lise Bøgild-Jakobsen.

Hun tilføjer, at det både kan være danske og internationale studerende, som er buddies, og at buddy-ordningen ikke kun er i opstarten, men et tilbud igennem hele studiet på Dania.

Her er noget af det, de studerende fortæller om buddy-ordningen:

‘’It is great to introduce new people to the Danish society. Being a buddy gives me confidence with my leadership skills and gives me knowledge about different cultures.’’
Enrique Asanza fra Ecuador

‘’Great experience, lots of fun together, no matter if it is just cooking and volleyball’’
Filip Hriseňko fra Slovakiet

‘’We have the opportunity to share experiences with new students – you cannot disturb teachers all the time. It is good to have a buddy willing to help you answer the questions. The best thing about the program is helping students. They are not alone.”
Radovan Hegner fraTjekkiet