Nye medarbejdere på Dania

1. oktober har Erhvervsakademi Dania fået nye fastansatte medarbejdere. Velkommen til alle!
nyhed

Receptionist

Tina Rudolph tiltræder den 1. oktober stillingen som receptionist i Randers.

Tina kommer fra en stilling som administrativ medarbejder på Institut for Datalogi på Aarhus Universitet, hvor hun har være ansat siden 2011. Tidligere har hun bl.a. været ansat som skolesekretær på Ærø Efterskole og er oprindeligt uddannet kontorassistent ved DSB i Randers og Hobro. Ud over erhvervserfaring har hun deltaget i en lang række kurser gennem årene.

Tina er 53 år, bor sammen med Peter Andersen i Randers og har tre voksne børn.

Controller

Tina Kræmmer Rasmussen er ansat pr. 1. oktober 2015 som controller ved Erhvervsakademi Danias Økonomi- og Ressourceafdeling.

Hun er er uddannet som cand. merc. aud. fra Handelshøjskolen i Aarhus og blev efter endt uddannelse ansat som revisor ved KPMG, hvor hun arbejdede frem til 2014. Her skiftede Tina Rasmussen til Seges (tidligere videncenter for landbrug) og i 2015 til RandersBolig, hvor hun begge steder arbejdede som controller.

Privat bor 34-årige Tina Kræmmer Rasmussen i Randers SØ med sin mand og tre døtre.

Collage Nye Medarbejdere I Oktober