Seks nye lektorer på Erhvervsakademi Dania

Uddannelses- og forskningsministeriet har revideret stillingsstrukturen som en del af lov for de danske erhvervsakademier. På Dania har hele seks lektorer opnået en positiv lektorbedømmelse.
nyhed

De teoretiske, faglige, forskningsmæssige, pædagogiske samt erhvervs- og professionsrettede kompetencer bliver vurderet i bedømmelsen. På Erhvervsakademi Dania er der udnævnt seks lektorer. Det er

Arne Madsen
46-årige Arne Madsen er blevet lektor på Administrations- og Markedsføringsøkonom-uddannelserne på Danias campus i Viborg. Han er uddannet cand.oecon..

Marianne Aardalsbakke
Marianne Aardalsbakke er lektor på Administrations- og Markedsføringsøkonom-uddannelserne på Erhvervsakademi Dania i Viborg. Derudover er den 45-årige lektor også praktikkoordinator og har en baggrund som cand.merc..

Thomas Mohr Rasmussen
57-årige Thomas Mohr Rasmussen er lektor og praktikkoordinator på Serviceøkonom-uddannelsens speciale i Sport- & Event Management på Erhvervsakademi Dania i Randers. Han har en baggrund som cand.mag i engelsk.

Mikkel Lodahl
30-årige Mikkel Lodahl er blevet lektor. Han har en baggrund som cand.mag. i idehistorie og religionsvidenskab.
Til daglig agerer han på Danias campus i Grenaa med fokus på spilanalyse, spil i kulturen, spilmarkedet, forretningsmodeller, serious games og pædagogisk udvikling. 

Jeppe Juncker
Fra Erhvervsakademi Dania i Randers er studieleder for Markedsføring og Handel, Jeppe Juncker, blevet udnævnt til lektor. Han er 37 år og har en baggrund som cand.merc.jur. i erhvervsøkonomi og erhvervsret.

Kennet Föh
Global økonomi og jura er lektor Kennet Föhs kerneområde på Erhvervsakademi Danias campus i Hobro, hvor man kan blive videreuddannet til Finans-, Handels- eller Logistikøkonom. 43-årige Kennet Föh har en baggrund som cand.merc.jur..


Stort tillykke til de nye lektorer

11.02.2015