Nyt studie starter til vinter

Som noget nyt kan unge til februar starte på den videregående uddannelse til produktionsteknolog i Randers. Det bliver Erhvervsakademi Danias tredje uddannelse i Randers, der har studiestart om vinteren
nyhed

For første gang nogensinde har Erhvervsakademi Dania studiestart i februar på uddannelsen til produktionsteknolog.

Den toårige videregående uddannelse bliver den tredje Randers-uddannelse, som har studiestart om vinteren.

Også uddannelserne til handelsøkonom og markedsføringsøkonom har studiestart.

Vinterstudiestart er blevet meget populært de sidste par år, og det skyldes flere faktorer. Mange unge vil gerne holde fri efter at have afsluttet en ungdomsuddannelse, men hvor et år væk fra skole er lang tid. Når de begynder på uddannelse til februar, har de haft det pusterum, som de har haft behov for, og er klar til at tage hul på et nyt kapitel af deres liv.

”Men det er ikke den eneste grund. Rigtig mange af vores nye vinter-studerende har startet på en uddannelse i sommers og fundet ud af, at det ikke var den rigtige for dem. Andre igen vil gerne prøve noget helt nyt og laver et karriereskifte til en ny branche via uddannelserne, så der er mange grunde til, at studiestart om vinteren er populært som aldrig før,” fortæller rektor Anders Graae Rasmussen.

Uddannelsen til produktionsteknolog tager to år og handler om produktudvikling, design, optimering og konstruktion.

Beskæftigelsen for produktionsteknologer er på 96 procent, og tidligere studerende arbejder i dag ved Grundfos, Siemens, Vestas, Lego og Lindberg-briller.

Der er studiestart på uddannelserne til produktionsteknolog, el-installatør, markedsførings-, handels- og finansøkonom

1. februar 2017.

Ansøgningsfristen er 5. januar 2017.

Se mere på eadania.dk/ledigepladser